Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning, hun vilde saa gjerne tale med mig, om jeg vilde være saa
venlig at give hende nogle Oplysninger. Ja, jeg var mere end villig
dertil. Saa fortalte hun, hvem hun var, og at hun og hendes Mand
havde ligget nogle Dage i Odda, og at Manden arbeidede med et
større Musikstykke o. s. v. Men det var ikke herom, hun vilde høre
min Mening. Hun havde læst i Avisen, at der skulde være Revolution
i Norge; men Mage til Revolution havde hun hverken seet eller
hørt om. Hun saa Bønderne og de øvrige Mennesker gaa omkring
aldeles som almindelig. De gik sin rolige, stadige Oang, saa ikke
hverken hid eller did; de saa saa ligegyldige og sløve ud, som om slet
intet alvorligt var paa Færde. Hun forstod dem ikke; de maatte da faa
Fart paa sig, løbe, springe, skrige, huje o. s. v., som man pleier
at gjøre allesteds, hvor Revolutioner hører til Dagens Orden. Hun
vilde vide min Mening om Folket i Norge og Revolutionen. Jeg
svarede, at hun ganske vist havde Ret i, at i Odda gik man
tilsyne-ladende meget rolig og ubekymret; om dette virkelig var Tilfældet,
vilde jeg ikke udtale mig; men jeg bad hende komme i Kirken
imor-gen, saa kunde hun gjøre sine Iagttagelser, og vi skulde tales ved
siden. Dette lovede hun, og vi talte længe sammen. Det var en meget
fint dannet og elskværdig Dame, det forstod jeg snart.
Fintsedagen kom; Kirken i Odda var fyldt til Trængsel; jeg
havde aldrig seet den saa fuld. Alle var saa stille, ligesom
forvent-ningsfuldt spændte. Tjenesten begyndte, Sangen steg mod Kirkens
Hvælv, baaret af mange Hundrede Stemmer; især var det festligt at
høre: «No livnar det i Lundar" og efter Prædiken: «Gud signe
vaart dyre Fedraland". Jeg havde leveret en Salmebog til den
fremmede Dame, som sad fremst i en af de øverste Kirkestole paa
Kvinde-siden og fulgte alt med den største Opmerksomhed.
Jeg steg op paa Prædikestolen som sædvanlig, medens alles Blik
hvilede paa mig. Jeg bad en kort Bøn. Derpaa udtalte jeg, at jeg
efter høieste Befaling havde en Meddelelse til Menigheden at gjøre.
Alle reiste sig som ved et elektrisk Stød, og jeg læste op Stortingets
Proklamation til det norske Folk om, at Unionen med Sverige var
opløst og H. M. Kong Oscar den anden ikke længere var Norges
Konge, og at en midlertidig Regjering var indsat, som alle og enhver
opfordredes til at vise Lydighed og Troskab o. s. v. Det blev saa
dødsstille i Kirken, at ikke en Lyd hørtes, og alle Ansigter prægedes
af det høieste Alvor og Spænding. Derefter forløb alt som
sædvan-ligt under dyb Stilhed. Da alt var færdigt, og der var ringet til
Slutning, gik jeg frem i Kordøren og sagde, at vi vilde tilsidst synge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
