Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange Damer blev forstyrret i sin stille Nattero, og fløi lige i
An-sigtet paa den ubudne Gjest. Denne satte i et vildt Hyl af Rædsel,
og da Folk styrtede til, fandt de Sivle staaende i Hønsehuset, aldeles
hvid i Ansigtet af Rædsel, og Hanen flaksende om ham. Sivle var
aldeles fra sig selv og erklærede, at han havde troet, at det var den
onde selv, som var efter ham og vilde føre ham med sig. Det vakte
naturligvis stor Moro hos Gjesterne, men da de saa, hvor elendig Sivle
var, var det ingen, som havde Hjerte til at le af ham.
I 1891 havde vi et kjært Besøg fra Trondhjem af vor trofaste,
gamle Ven Kirkeværge Raaen, Fader til den senere Sogneprest Ivar
Raaen i Tingvold og til Gunhild Raaen, senere Fru Sogneprest og
Stiftsprovst Ole C. Iversen i Bergen, i Følge med Sprogforskeren
Amund B. Larsen. De var hos os et Par Dage, og det var lykkelige
Timer. Amtmand Ole Furu i Oslo, senere Statsraad, eller kanske det
var før, en Ungdomsven af min Hustru, var hos os mindst to Gange,
kanske flere. Han var en meget behagelig Selskabsmand og kunde
fortælle saa meget. Sidste Gang han var hos os, var han i Følge
med Høiesteretsassessor Herman Reimers, en ægte Bergenser, som
ogsaa var en meget hyggelig Selskabsmand. Min Hustru og jeg
besøgte siden Amtmanden i hans Bolig «Punschebollen" og havde
det ualmindelig hyggeligt. Hans første Hustru, Frøken Maria
Ran-ders, var en Ungdomsveninde af min Hustru, og dette Forhold
havde vel især knyttet den varme Forbindelse mel lem min Hustru
og Amtmanden.
Den 21de Mai 1898 havde vi Besøg paa Ullensvang af
Kronprins Gustaf, som dengang ogsaa var norsk Kronprins og Arving
til den norske Kongetrone. Han havde netop været i Bergen og
aabnet Udstillingen der og havde deltaget i Feiringen af den 17de
Mai, hvilket vakte Opsigt, da det var første Gang, at en Person
af det Bernadotteske Kongehus deltog i Festligholdelsen af den
17de Mai, og det kunde vel være, at det vakte smertelige
Erindrin-ger hos Kronprinsen, naar han tænkte paa Oldefaderen. Det var
bevægede Tider; et lidet Vindstille, som varslede Storm. Prinsen
ønskede at gjøre et Besøg i Hardanger, hvor baade hans
kongelige Fader og ditto Onkel havde været og var blevet modtaget
hjertelig og hyldet. Der indløb Skrivelse fra Amtmanden til
Herredsstyret med Henstilling til dette om at modtage Kronprinsen paa en
sømmelig og værdig Maade. Men han fik til Svar, at Herredsstyret
intet vilde foretage i denne Anledning. Da jeg fik dette at vide,
harmedes jeg paa Ullensvangs Vegne; thi Gjestfrihed havde altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
