- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
212

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi holdt da Taler for ham, og han smagte paa Ølet i Solvkand;n,
talte lidt med hver enkelt og spurgte om et og andet. Især
interesserte han sig for Villureskredene ret overfor paa den anden Side
og spurgte min Hustru om disse og sagde: -Det skulde have været
interessant at se et af disse." Hvortil hun svarede, at det desværre
ikke lod sig gjøre at arrangere dem; men hun vilde gjerne at H. K. H.
kunde have seet et af dem. Straks begyndte det at ramle borte i
Fjeld-siden — der gik om Vaaren ofte mange Skred om Dagen — og et
pragtfuldt Skred løsnede og gik med tordnende Brag i Sjøen.

Saa var Visiten forbi; vi fulgte Ojesterne ned til Sjøen og saa dem
ombord, og under Tonerr.e af -Der aander en tindrende Sommerlutt"
gled Kanonbaaden ud over den speilblanke Fjord. Saa vendte jeg mig
mod den store Tilskuermasse, som stod her og med Spænding
havde fulgt Begivenheden, og talte nogle Ord om Besøget som en
historisk Begivenhed, de skulde mindes i Fremtiden. Jeg anede ikke
da, at det var sidste Gang, at en af vort daværende Kongehus besøgte
Ullensvang. Næste Gang skulde det blive en Konge af et andet
Fyrstehus.

Efter Fyrstebesøget blev der Fest i Prestegaarden. Huset blev
aldeles fuldt af Gjester, som vilde være med og feire Besøget, og det
blev rigtig Liv og Munterhed, som det kunde være i Hardanger i et
godt Vennelag. Jeg har aldrig truffet Bønder, som er saa fine,
kulti-verede og hyggelige i Selskab som Hardingerne. Det blev en
uforglemmelig Dag, og da Festen sluttede, saa var ogsaa Ølet og alt
det øvrige fortæret, og det gik som en sagde: Alt det du har ætlet
til Festen, det skal gaa med. Stemningen var saa belivet, at
Johannes Helleland og hans Sangere sang Kongesangen uden Opfordring;
men om Morgenen, da jeg prøvede at faa lokket ham til at synge
den, var det blankt Afslag. Han vilde ikke synge en Tone af
Kongesangen. Tilsidst blev hele Selskabet fotograferet foran Altanen.

Der indtraf under Besøget en liden Episode, som jeg ofte har
kommet i Hu, og som klart viser, at selv høitstaaende Personer kan
vise paafaldende Mangel paa Takt og Kultur. En af de svenske
Herrer — jeg tror, det var Grev Sparre — kom bort til mig og sagde:
-Herr Kyrkoherde, Ert 01 ar inte klart." Jeg svarede straks: -Herr
Greve, det skal heller ikke være klart." Det var da en taktløs
Ufor-skaminethed at sige saadant, naar man var Gjest i et fremmed Hus,
og det viste en Mangel paa Kultur, som var aldeles enestaaende.
En Haring vilde aldrig have sagt noget saadant, om han end havde
fundet, at der kunde være Grund dertil. Men her var det heller ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free