Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grundmuret og solid. Markerne var afdelt i firkantede Stykker ved
Stengjærder; — overalt her brugtes Stengjærder, forskjellig fra det
øvrige England, hvor det grønne Hegn er saa karakteristisk for
Land-skabet. Inde i disse Indhegninger gik Kvæget frit om, vadende i det
lange Haagræs, og saa fedt, at det glindsede af det. Aa, hvilke Dyr!
Saadanne Dyr kan man kun faa se i England! Sauene var ligesaa
fede. Ogsaa de gik frit om paa Marken mellein Hegnene. Stalden med
Hestene maatte vi naturligvis bese, og det kan vel hænde, der var
pud-set her! Det var andet end paa «Vestlandet", hvor Hestene staar i
Mørke og ligger i Smuds! Aa, hvilke Heste! Ikke just vakre af
Bygning efter norske Begreber, lang, styg Hals — men saa store og saa
fede! Sæletøiet var udmærket praktisk indrettet, og jeg skulde ønske
for Hestenes Skyld, at vi havde lignende hos os. Kjøretøierne var
kolossale og svære, saa jeg syntes bedre om vore egne smukke, lette Vogne.
Veiene var udmærkede, Grusdækket var Kalksten, der knustes under
Hjulene og dannede et aldeles haardt Dække. Gaardbrugerne var her
som andetsteds i England almindeligvis Forpagtere; Herremændene har
gjerne bare et lidet Stykke, de driver selv, for Fomøielse og Nytte for
Huset. Jordafgiften er høi, og der klagedes overalt fra Forpagterne
over de trange og vanskelige Tider. Imidlertid havde Farmerne det
meget hyggeligt og pent; efter vore Forholde vilde vi sige f lot. Deres
Huse var saa nette, omgivne af Blomster og Slyngvæxter, og inde var
det paa „Storkar"-Vis, som en Vestlandsbonde vilde sige.
Naar man reiser gjennem England, faar man tilfulde Øiet op for,
hvilket overordentligt rigt og frugtbart Land England er, og hvor
tarvelig udrustet vort tand er! Men saa er det ogsaa et uhyre Arbeide,
som Aarhundreder nedigjennem er nedlagt her.
Vi maatte da ogsaa tage os en liden Trip op paa det høieste Punkt
i Egnen, det var en Bjergbestigning i England, hvor Vanskelighederne
bestod i alle disse Stengjærder, som vi maatte over. Omtrent 1000 Fod
over Havet var det høieste Punkt, og her begyndte gamle Norges
Vege-tation. Her var Furu og Ener og Smaaskov, akkurat som i Norge, og
en gammel Vei — akkurat som en af vore Bygdeveie eller mindre
be-færdede Hovedveie. Havde Luften været klar, vilde vi have haft et
prægtigt Rundskue herfra, men i England hænder det nok meget
sjelden, at der er klar Luft. Saa maatte vi ogsaa hen at se det største
Fossefald i Omegnen; vi bemærkede smilende, at vi i Norge ikke kaldte
saadant en Fos. Det hørtes nok temmelig utroligt for vore Venner, men
Begreberne er nu saa forskjellige. Paa Kanalen rørte der sig et eget,
for os meget interessant Liv. Lange, smale Baade drages af Heste frem
og tilbage, og smaa fladbyggede Dampskibe gik med Varer mellem
Byerne. Det minder os om Tider, der ligger forud for Jernbanen, da
Kanalerne var Pulsaaren i Samfærdselen. Nu besørger de kun saadan
Trafik, som vilde blive for kostbar paa Jembanerne. Vi besøgte ogsaa
Egne, hvor Grubedriften var Hovednæringsvei. Her var der store
Dynger af Kul og Affald, hvoraf det altid røg, og vi saa Flammen slaa ud
af dem. Luften var aldeles mættet med Kulstøv, syntes det os, og
føltes skrækkelig. Just da var en Mine gaaet fuld af Vand og mange Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
