Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6te til det 13de Aar. Kommunerne er forpligtet til at oprette de fornødne
Skoler, og Udgifterne udlignes paa Skatteyderne. Dette er da den
egentlige engelske Folkeskole, der er ganske bekjendelsesløs og næsten
reli-gionsløs. Der maa ikke undervises i nogen kristelig Lære; ikke engang
Katekisme eller Bibelhistorie maa meddeles. Det eneste, der tillades, er,
at man har en Time Bibellæsning, hvor dog ingen Lære maa udvikles.
Religionen er saaledes stedmoderlig behandlet i den engelske Skole; men
det er en Nødvendighed paa Grund af den Mængde Dissenter. Det
forekommer mig rimeligt, at det gjerne er denne Mangel paa en klar
Religionsundervisning, der er Aarsagen til al denne Løshed, disse
evin-delige Splittelser, som findes i den engelske Kirke, og som danner
Skyg-gesiderne ved den. Dette erkjendes ogsaa af de engelske Geistlige, og
derfor har de oprettet en Mængde kirkelige Skoler, hvor da Religionen
nogenlunde kommer til sin Ret ved Siden af de andre Fag.
Her er imidlertid atter en Ting at mærke, som vel fortjener at
be-mærkes just under den Diskussion, som for Tiden føres hos os.
England har ingen Religionslærebog, som vi. Man maa nøie sig med
Com-mon-prayer-book, som ikke er nogen Lærebog, og med Katekismen, som
den findes der. Altsaa har England den Herlighed i fuldt Maal, som
mange anser for det vigtigste at opnaa for vor Skole. Og Frugterne?
Jeg tror, enhver, som vil studere disse Forholde, vil finde, at Fordelen
er paa vor Side.
Der er megen Løshed, Uklarhed og Splittelse blandt det engelske
Kirkefolk, trods de mange herlige Fortrfn, det har. I sund
Kristen-domskundskab, i ædruelig Opfatning og Forstaaelse af Kristendommen
tror jeg, vi staar over dem, naar berettiget Hensyn iages til det større
Kulturstandpunkt de indtager. Den megen Brug af Skriften kan ikke
erstatte den Klarhed, som en fyldig Kristendomsundervisning efter en
Lærebog giver. Det mangler derfor heller ikke paa dem, som ønsker,
at man kunde knytte Undervisningen til en Lærebog, og som priser Norge
lykkeligt, der kan det.
Foruden disse to Slags Skoler, Statsskolen og Kirkeskolen, gives der
endnu en tredie, som ogsaa er meget almindelig: the parish-school. Den
er af privat Art, bæres af frie Gaver, men er religionsløs, som
Statsskolen. Den engelske Lovgivning erkjender alle disse Skoler for
berettigede, og Staten yder den samme Understøttelse til dem alle. Hver
Skole inspiceres af en Kommissær fra Regjeringen, og offentlig Examen
afholdes. Skolen erholder saa Statsbidrag i Forhold til det Antal Børn,
der passerer Examenen. Dette er en meget grei og praktisk Ordning og
medfører en Kappestrid, der virker heldigt paa Skolen.
Man ser, at der er langt større personlig Frihed paa Skolens
Om-raade i England end hos os. Man kan oprette en Skole og styre den
temmelig som man vil; kan man kun opnaa gode Resultater, har man
samme Ret som enhver anden Skole. Her ligger netop en væsentlig
Forskjel mellem vor Skolelov og den engelske Ordning, en Forskjel, som
jeg føler mig forvisset om er skjæbnesvanger til Skade for os. Medens
der Personligheden ydes den største Ret og Frihed, skal her hos os alt
sammensnøres efter forud af politiske Ledere opstukne Ideer, den ene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
