Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Nissen, og en Sanger gav forskjellige Nuramere tiibedste.
Naturligvis lønnedes alle Præstationer med fortjent Applaus. Herligere og
herligere blev Naturen; det ene storslagne Billede oprulledes efter det
andet, og Natten var saa lys og klar, som den kun kan være i
Nordland. Ja vi forstaar, hvorledes Digteren kan synge: „Aa, eg veit meg
eit Land, langt deruppe i Nord". Det er selvsagt, at det faldt meget
tungt at forlade al denne Skjønhed. Kl. blev 12, og enkelte, især af de
ældre, forsvandt efter hvert, men den største Del holdt tappert Stand,
og Livet og Munterheden stod lige høit. Kl. 1 gik Brevskriver, Hr.
Redaktør; thi Naturen har ogsaa sine Krav, men gjennem Søvnen hørte
jeg Trækspillets Toner og Sangen og Hurraraabene. Og i Sandhed, man
kan nok have Grund til at ofre nogle Hurraraab for al denne storslagne
Skjønhed! Naar man færdes opover langs Nordlands Kyst, og man
saa tidligere har set Hardanger, Sogn, Nordfjord, Søndmør og
Romsdalen, da faar man et levende Indtryk af, hvilken Rigdom af
Natur-skjønhed vort Land eier, og hvilke rige Muligheder det har for at kunne
blive et af Verdens ypperste Turistlande i en god Betydning. En
saadan Afveksling og Rigdom af de forskjellige Scenerier er vanskelig at
træffe paa. Finmarksfærden har netop sin Betydning heri, den vil vise
de Unge — og de Ældre, som ikke har havt Anledning til at se det
tidligere — hvilken uendelig Rigdom af Naturskjønhed vort Land eier, og
derigjennem skal Kjærligheden til vor gamle Moder styrkes og næres.
Nu har vi netop passeret Svartisen, der længe har ligget paa vor
høire Haand og ladet os imellem faa et Glimt af den. Ved Grønø saa
vi den bedst; men Tiden tillod os ikke at gjøre en Afstikker for at stifte
nærmere Bekjendtskab med den. Vi var nemlig lidt forsinket, og Veiret
er heller ikke det gunstigste, da Skodden ligger over Toppen. Af
Mær-keligheder, vi har passeret, vil jeg ikke undlade at nævne de bekjendte
Trænstave, der stiger op af Havet som spidse vældige Støtter. Ligesaa
maa vi ikke glemme Hestmanden, der idag havde skjult sin Isse, og den
vakre Rødøløve.
Bodø giver Indtryk af en By med hurtig Udvikling og mange
Betingelser for en rig Fremtid. Den nye Landbrugsskole og
Sindssyge-asylet udenfor Byen er af ikke ringe Betydning i saa Henseende. Om
Asylet er der jo skrevet saa meget i det sidste, at det var med ikke ringe
Spænding vi drog did op. Og man blev heller ikke skuffet. Midt ude
paa den store Myrstrækning — rettere paa en liden Fjeldknaus i dens
Udkant — har der reist sig en Pragtbygning, hvis Lige vel vanskelig
vil findes noget andet Sted under denne Breddegrad. Det er et Slot
eller, om man vil flere, Slot bygget af Marmor fra Salten i naturlige
Blokke. Vindues- og Døreindfatningerne er af huggen og sleben Sten.
Det hele gjør et meget godt Indtryk. Om det Indre tør jeg som
Læg-mand ikke dømme; men jeg føler mig forvisset om, at Asylet
tilfredsstiller til den mindste Enkelthed alle Nutidens Krav til et saadant
An-læg. At det maatte blive uhyre kostbart, forstaar man let, naar man
staar foran det, medens man i det Fjerne har vanskelig for at begribe
det. Jeg skal blot pege paa, at Stenen maatte føres hid fra Salten, at
alt maatte skabes saa godt som fra nyt af paa Stedet, da et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
