Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygværk ikke tidligere er opført her, at Fundamenteringen har kostet
uhyre osv. Det tør nok være, at Efterslægten vil betragte Anlægget
med andre Øine end Nutiden, som faar Udgifterne at føle; thi der kan ikke
være Tvivl om, at et stort og vel udført Arbeide er levert, et Bygværk,
som vil staa i Aarhundreder.
Gaardsbrugets Bygninger ligger et Stykke fjernt fra Anstalten; vi
fik ikke Tid til at se os om i dem; men det Ydre gjorde et særdeles godt
Indtryk. Fjøset med Ladebygningen er vel det største og prægtigste i
det nordlige Norge. Saavidt jeg ved, er der Baasrum til omkring 100
Kjør og 10—12 Heste. Vi sydpaa har ingen Forestilling om, hvilke rige
Betingelser for et godt udviklet Jordbrug der her findes. Bodømyren er
en umaadelig stor Flade, som med Tiden vil kunne ernære marige
Mennesker, men som til den sidste Tid har ligget værdiløs. Asylet, som
rimeligvis har faaet den bedste Del af Myren, har en Indmark af 700
Maal dyrket eller dyrkbar Jord og en Udmark af mindst samme
Ud-strækning, efter hvad der fortaltes mig. Jorden er Myr, for en
væsentlig Del af meget god Beskaffenhed — jeg maa naturligvis kun holde
mig til, hvad der fortaltes mig —. Engen stod ganske godt; dog saa
man sørgelige Spor af Vinteren og Isen. Enhver Jordbruger vil saa
selv kunne tænke sig til, hvad denne Gaard med en god Drift og de
fornødne Penge kan blive til. I Virkeligheden vil der med Tiden kunne
blive mange betydelige Gaarde af den, hver paa en 20—30 Kjør og en
4—5 Heste foruden en Mængde Smaabrug for Arbeidere. Heldigt vilde
det være, om Staten vilde vise sig villig til at lade de sidstnævnte faa et
lidet Stykke Jord. Jeg er nemlig, Hr. Redaktør, af den Mening, at det
ikke under vore Forholde er noget at tragte efter, at Staten optræder
som en stor Godsbesidder; det vil sjelden eller aldrig svare sig.
Der-imod vilde det være til stor Velsignelse for Land og Folk, om
Arbeiderne kunde faa Jord paa rimelige Vilkaar.
Landbrugsskolens Gaard er ogsaa en prægtig Eiendom. Jeg skal
kun anføre, hvad en Mand sagde til mig: „Dersom denne Gaard blev
dyrket og bragt i fuld Hævd, vilde den kunne føde 400 Kjør". Nu,
dette er uden Tvivl en Overdrivelse; men det er et Udtryk for, hvilke
Betingelser Gaarden har.
I det Hele er det sikkert, at Nordland har store Rigdomskilder, som
ikke er udnyttede, knapt nok opdagede endnu. Jeg behøver kun,
foruden hvad ovenfor er sagt, at pege paa Malmfelterne. Men endnu en
Rigdomskilde vil jeg nævne: Fabrikdriften. Guanofabrikerne er vel*
kjendte af Navn, ogsaa i det sydlige Norge og langt videre; nu saa vi
flere af dem, deriblandt en af de største, kanske den største:
Brettes-næs. At der skulde kunne trives nogen Fabrikdrift af anden Art i
Nordland, lyder kanske lidt utroligt for mange. Men vi fik Anledning til at
se, at saa virkelig er Tilfældet. En af Foregangsmaendene paa dette
Omraade er Hr. Fredriksen i Melbo, en ualmindelig driftig
Forretnings-mand, som har saa at sige i Løbet af faa Aar skabt en hel liden
Fa-brikby omkring sig. Her er Margarin-, Sæbe-, Cikori-, Olieklæde- og
Bliktøifabrik, og længer inde paa Hadseløen ligger et Uldspinderi,
lige-som han har flere saadanne i Salten og ved Bodø. Alle disse saa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
