Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At han hyldedes baade i Prosa og paa Vers og tilsist under ustanselig
Jubel bares rundt paa Guldstol, var ganske naturligt.
*
Østfinmarken 23de Juli 1902.
Finmarken er for de fleste af Deres Læsere uden Tvivl et terra
incog-nita — et ukjendt Land, skjønt det hører til Moder Norges Jord det saa
godt som de øvrige Landsdele. Vel har vi kanske alle læst lidt om dette
Land langt mod Nord, oppe under den evige Sne og Is, og vi har kanske
dannet os et Billede af Landet og Forholdene, men det er mat og
ubestemt og svarer lidet til Virkeligheden.
Ikke mindst gjælder dette om Østfinmarken, den Del af Norge, som
ligger langt fjernet fra det øvrige og nærmest Rusland. Jeg har hørt
flere af Deltagerne gjentagende udraabe: Dette skal være Finmarken!
det er jo rent utroligt! Ja, det er virkelig rent utroligt; det stemmer ikke
med vore nedarvede Forestillinger. For nu at begynde med det, som
først falder i Øinene, saa er Landets Bygning og dets Overflade saa helt
forskjellig fra det Norge, vi hidtil har reist forbi. Overalt er jo Kysten
vild og forreven med høié og bratte Fjelde og Styrtninger. Men fra
Nordkap og østover bliver Fjeldene stedse lavere og lavere, mere og
mere afrundede, Sletterne stedse mere og mere udstrakte, og man
mær-ker tydelig, at man nærmer sig Ruslands Sletter. Da vi passerede
Øst-pynten af Norge — mellem Vardø og Vadsø — laa Murmanskkysten for
os om Bagbord blaanende som en svag Stribe, som gik over i svære
tydelige, opdukkende lave Heier og Høisletter — det er Østfinmarken,
som gaar over i Rusland. Allerede ved Vadsø fik vi en stærk
Fornemmelse af, hvorledes Landet havde skiftet Karakter og nu gik over til at
blive et Sletteland; men Indtrykket steg efterhaanden, som vi kom
længere ind i Varangerfjorden, Sydvaranger er et rent Sletteland med Myrer
og skogklædte Moer af stor Udstrækning. Naar man ser alle disse
udstrakte Sletter, al denne Jord, som her ligger ledig, maa man uvilkaarlig
spørge: Men hvorfor ligger Jorden unyttet, medens Tusfnder drager
ud af Landet for at søge sit Erhverv? Grundene hertil er visselig flere;
men den fornemste tør vel være den, at Folk heroppe hverken kan eller
vil dyrke Jord. Lapper og Kvæner, som udgjør Hovedparten af
Befolkningen, vil ikke befatte sig med Jordbrug og forstaar sig ikke paa det.
Men kom der dygtige Jordbrugere hid, som havde en liden Kapital at
begynde med, kan der ikke være Tvivl om, at de her kunde grunde
hyggelige Hjem. Jord er der nok af, frugtbar, let dyrkelig Jord, som er
fortrinlig skikket til Eng. Korn vil vanskelig give noget Udbytte; men
det samme er Tilfældet ogsaa mange Steder sydpaa i vort Land og har
liden Betydning her, hvor man har Russerne med sit gode og billige Mel
fra Arkangel. Poteterne stod nok saa vakkert. Birken var temmelig stor,
og Furuen optraadte paa sine Steder i saavidt Udstrækning, at der var
anlagt et Sagbrug. Hvad der har voldt den største Vanskelighed hidtil,
er Kommunikationerne. Afstandene er store, og Veie har der ikke været
før nu i den sidste Tid. Men disse Forholde har forandret sig og vil
hurtig udvikle sig, naar Bebyggelsen tiltager; thi det er meget let at
bygge Veie i en Egn som denne, og Dampskibe kan man faa paa alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0243.html
