- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
253

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det blev den største Overraskelse og Oplevelse, som jeg havde
havt. Vi var et Følge paa en 10—12 Personer, og vi kom alle godt
ud af det med hverandre, paa en enkelt Undtagelse nær. Det er det,
som er lidt risikabelt ved saadanne Reisefølger, at der kan let være
en eller anden, som ødelægger alt godt Samvær; men vi var som
sagt heldige i det store og hele. Alle paa en Undtagelse nær var
ven-lige, høflige og dannede Mennesker. De fleste var danske, men der
var ogsaa endel Norske og Svenske.

Reisen gik den sædvanlige Vei over Oedser—Warnemiinde til
Hamburg, som jeg ikke denne Gang fik se noget af, da vi bare var
der en Nat, og næste Morgen fortsattes den sydover direkte til Basel.
Her standsede vi et Par Dage, saa vi fik se lidt af Schweiz, som var
en stor Skuffelse for mig. Jeg havde tænkt mig Landet noget i
Lig-hed med vore Høifjeldstrakter, men deri tog jeg Feil. Fjeldene var
ikke vore; de var vældige Kolosser, som stod truende uden de fine
Linjer og det herlige Udsyn, som jeg var vant til. Nei, Schweiz stod
langt tilbage i Naturskjønhed for vort Land; det faldt ikke i min
Smag, og jeg har aldrig siden følt nogen Lyst til at gjense det.

Men anderledes var det med Folket. Jeg beundrede dets Flid og
Dygtighed, dets økonomiske Sans og Arbeidsomhed, og her maa jeg
sige til Skam for mit Land, at vi stod langt tilbage. I ydre Kultur og
især i alt, hvad Hoteller og Reiseliv angår, var de langt foran os.
Her staar sikkert Schweiz som det første Land i Verden. I hvert Fald
kan jeg sige af egen Erfaring, at jeg aldrig har truffet noget
lignende. Hotellerne var fortrinlige i alle Henseender, og Opvartningen
og Betjeningen mønstergyldig. Jeg har oftere siden stodt paa
Schwei-zere som Hotelfolk, og altid har jeg syntes saa godt om dem, fordi de
er saa forekommende og paalidelige.

Fra Basel gik saa Reisen videre gjennem St. Gotthard-Tunnelen,
og det var interessant at se Naturen; jeg havde saa god Anledning
til det fra Vinduet. Landet forekom mig saa lidet; det var som en
stor Fjeldgryde, som Toget hurtig for over. Selve Tunnelen er det
ikke noget at sige om; den var som vor egen Gravehalstunnel, bare
længere; men det kan man jo ikke se. Tunneler er det kjedeligste
af alt ved en Jernbanereise. Men saa fik jeg rigelig Erstatning, da
vi saa Dagens Lys paa den anden Side af Fjeldet. Ja, jeg tør sige, at
jeg var spændt, thi nu var vi jo i la beila Italia. Vi fik se de
sne-dækte Alper i det fjerne, og vi passerede, forekom det mig, gjennem
et norsk Høifjeldsparti, eller rettere en trang Høifjeldsdal. Sneen
laa paa begge Sider op til Linjen; men det gik hurtig nedover, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free