Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 6 -
havnerbladene ikke hadde tat særlig notis
avdette. Men saa glemte han sin bedrøvelse, mens
han leende fortalte, hvordan han hadde baaret
sig ad, da han laa i sin seng i det pene værelse,
som byen hadde stillet til hans raadighet paa
hotellet.
«Jeg var saa glad og grebet over al den hyl?
dest, som man havde overøst mig med i min
fødeby, at jeg glemte at se efter under sen?
gen, om der laa en fremmed mandsperson skjult
der. Noget jeg altid ellers husker paa. Jeg blev
ganske fortvivlet — jeg vovede ikke at staa op,
og klokkestrengen var henne ved døren. Jeg
satte mig opreist i sengen, medens mit hjerte
bævede og hamrede — da — greb jeg en bog,
som laa paa natbordet — og saa kylede jeg den
ind under sengen og skreg fortvivlet: Jeg ved,
at De er der. Men der var skam ingen.»
Jeg husker, de voksne lo meget. Ikke jeg,
for jeg var dengang meget ængstelig av mig.
Jeg hadde en ven Niels Mørch; han fyldte
mig med den elendigste rædsel for svarte kroker
og uventet stvggedom.
«Men det morsomste,» lo far, «det var Ander?
sen, naar han blev besat av en ide; da hverken
saa han det urimelige i den, eller hvor det bar
hen. I Rom var jeg sammen med ham og hans
følge, Jonas Collin. En dag kom Andersen
meget oprørt op til mig og besværet sig over
sin ven. De hadde faat konserveret syltetøi fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
