Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 25 -
rødlig blonde helskjeg, som ikke var tættere,
end at man kunde se munden og hakens form
igjennem, den mest Bjørnsonske i bedste forstand
av alle sammen. Det har jeg senere forstaat,
eftersom jeg vokset til. Jeg var allerede henimot
tyve, da han døde, ogsaa av tæring. Alt av lyst
og varmt med al god tro og godt humør, som fin?
des i Bjørnsonslegten, hadde han. Det tunge,
stædige, urokkelige var gaat ham forbi. Han var
ingen digter; men det samlede hele i hans væsen
var i slegt med det lyriske, som blev til kunst?
neren hos hans bror. Far sa, at han hadde et
særdeles klart politisk syn. De vilde ha ham
ind i tinget; — men han vilde ikke.
Det Nordraakske element var en blanding av
artistisk umiddelbarhet og en viss beregning av
virkningen og ikke saa liten sarkasme — for at
bruke et mildt ord. Farmor var mest genegen
til at være godmodig paa sine gamle dage.
Hun stod sig ellers godt med sin Gud. Han
og hun hadde intet mellemværende av nogen
alvorligere slags. Allerede da jeg var gut, sa
hun til mig: «Hold dig til Vor Herre.»
Hun sa det saa inderlig koselig, som vilde
hun si: «Sæt dig i den sofaen, du gutten min;
der sitter du godt.»
Hendes Gud var for hende ikke langt borte.
Hun behøvet ikke hente ham fra sjælens dyp
eller fra den høie himmel. Han var der hun var.
Da far mange aar efter den tid brøt med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
