Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-11 -
Far læste Arnljot Gelline en kveld. Den
var netop færdig. Der var flere tilstede. Griegs
var der, Thaulows tror jeg og Sars’s. Jeg
fattet, at det var stort og høit. Rytmen, det sang?
bare som helhet løftet min barnesjæl med sig.
«Foran Sydens kloster» hører jeg endnu. Hen?
des sorg forstod jeg, og de hvite nonner, som
tok hende ind til sig. Jeg blev for første gan g
mottagelig for noget, jeg før neppe visste om.
Jeg var hektisk betaget. Og da Grieg efterpaa
spilte for os, og alle sat omkring ham, øket
denne stemning, saa jeg siden gik ut alene og
satte mig i gyngen og smaahusket og saa vin?
duene derinde oplyst, og det krøp i mig av
glæde over, at denne verden var saa urimelig
morsom og deilig.
Saa en dag i august i 72, fortæller mor, sa far:
«Karoline, vi reiser til Italien. Vi to alene. Jeg
maa arbeide; her faar jeg ikke gjort det. Alle
vil de mig noget. Jeg kommer ikke videre.»
«Nei, Bjørnstjerne — uten børnene gaar det
ikke. Du kan det heller ikke. Tænk at la dem
bli her igjen alene i Kristiania. Uten os.
Her? Nei, Bjørnstjerne.»
«Vei, saa tar vi dem med hele hurven.»
«Og hjælp maa jeg ha. Lina maa være med.»
«Saa tar vi Lina med. Vidunderlig.»
Ja, det var det. Paa otte dage blev det greid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
