Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 80 -
Erling blev vrængt levende uten at gi en klage*
lyd fra sig. Mor overgav sine jordiske levninger
motvillig til et stort spand. Men Lina holdt sig
opreist paa en sofa med en blikkop i haanden,
som hun forsøkte at kaste op i, mens hun ventet
paa sin sidste time. Og vis å vis nede i en køie
laa en liten pike, som, mellem hver gang hun
opgav aanden, ropte:
«Mamma lilla, mamma.»
Mamma lilla laa paa ryggen i køien ovenover.
Naar ungen skrek, orket hun saavidt at røre sit
ene ben, som hang utenfor. Jeg blev kvalm,
hvergang jeg saa den lysegule strømpen paa
læggen hendes dingle frem og tilbake. Og blir
det næsten endnu — naar jeg tænker paa den.
«Herskapet måste upp, nu er vi genast i Strål*
sund,» skrek jungfrun.
Kort efter fars tordenstemme:
«Skynd dig, Karoline. Vi har lang vei til jern*
banen fra bryggen. Det haster.»
Hvordan vi alle sammen i en rivende fart blev
stelt paa en maate — jeg kan ikke fortælle det,
for jeg vet det ikke. Vi stod med haandbagage
og plaids og pakker færdig til at gaa i land.
Far med bred hat og to haandkufferter først.
Vi alle i gaasegang efter. Som vi saa ut! En
masse omnibusser var paa bryggenfor at befordre
folk til jernbanen. Mor sa:
«Faa vite, Bjørnstjerne, hvad det koster at
faa kjøre.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
