Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 89 -
sønder og sammen. Men en dag lo han ikke
mer. Han gjorde sit navn tilskamme. Han var
gaat ned i sit «Stollwerck» og hadde tat en dy*
namitpatron i munden. Det, som var igjen av
ham, blev begravet av en protestantisk prest fra
Innsbruck. Og katolikerne, som fulgte, fortalte
mor, var høilig forbauset over, at den kjætter*
presten bad Fader Vor og talte som en av
deres.
Ofte, meget ofte om morgenen allerede ved
femtiden skjøt de oppe fra bjergene for en eller
anden helgen. Det smaldt, saa de døde maatte
hoppe i sine grave, sa Ohnesorg. Dette gjorde,
at min far ikke flk sove ut og derfor ikke
kunde arbeide. En dag skrev han til erkebispen,
som bodde i Brixen: at saavidt han visste, var
Guds rike et fredens rike, og det passet sig
daarlig at møte Guds hellige med en helvedes
larm uten like. Han henstillet til biskopen at
stanse dette uvæsen. Biskopen svarte aldrig.
Da mine forældre kom til Schwaz første gang,
var det valg. Prestene lynte mot alle helvedes
magter: demokrater og kjættere. Far var jo kjæt*
ter. Og det rygtedes, at han ogsaa var demo*
krat. Stemningen var lummer, sa mor. Familien
Rainer følte sig næsten som helter, fordi de turde
huse ham i denne tid.
«Det utvikler sig snart til et litet Kristiania,»
sa far.
Men det gled over. Mange aar senere hængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
