Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 102 -
satanisk rasende. Vittoria hoppet over mig og
kom ut paa gaten. Jeg krabbet og faldt og krøp
og løp efter.
Tilværelsen var en aabenbaring. Spillende nyt
altsammen. Alt, jeg rørte ved i mine tanker, for*
vandiet sig til uklare længsler. Vittoria var over*
legen, træfsikker i alt, hun sa og tok sig til.
Naar vi sat mellem venner nede i gaten, viste
hun frem mit røde haar, og de lo som indfødte
over et kuriosum. Guttene skrek noget efter
hende, jeg ikke forstod. Det, hun svarte, ramlet
ut av hende i syngende toner og i en rivende
fart. Saa rakte hun tunge og lo, og vi løp videre,
og bak os hørte vi skrikende ord og latter.
Vittorias far stod i kjøkkenet. Han var stor
og svær og evig rund og glad. Da han hørte, at
far var digter, kom han engang imellem ned om
kveldene og talte høi litteratur. Ja en formiddag
i stort hvitt forklæde med hvit hue paa og sleven
i haanden tok han fars kostbare tid med at de*
klamere Dante — indtil fru Nardini satte spons
for tønden. Hun skrek efter ham fra kjøkkenet.
Og hendes stemme var som en papegøies. Den
skar alting tvers over.
Ja, den gjorde det. Og hun var forfærdelig.
Opunder hende blev Vittoria til en bitte liten
dum en med uskyldige fletter og nogen øine,
som ingenting andet hadde set av denne verden
end det, presten og moren vilde. Og Nardini i
al sin vælde — han var meget ældre en signoraen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
