Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagtelig gledet ind over min blaa tilværelse. Far
hadde faat tak i en sydtiroler, en italiener: Pele*
grini hette han. Sortsmudsket og halvskidden og
fattigere end en lassaron var han blit tat op i
familien. Kiær maatte han ha fra inderst til yt*
terst, og hans manerer maatte ogsaa fornyes. Han
skulde da lære mig tysk og italiensk og andre
begripelige fag. Hverken sol eller regn eller
himmel eller vaar hadde kunnet befrugte hans
lyst til det arbeide. Han dudde ikke til lærer.
Min far syntes synd i ham. Det var hele gaaden.
Gjaldt det Østerrike, kom der liv i Pelegrini.
Øinene blev sorte, og da talte han ogsaa med
hænderne. Helt op til ørene. Ellers rotet de i
skjegget, som han pillet omkring i med smaa
korte fingre. Han skulde ta sig av min aandelige
habitus. Far gik jo med sit. Mor var optat fra
morgen til kveld. Pelegrini vandret rundt med
mig. Fra den dag synes jeg, Florens var kjedelig.
Vittorias by var det ikke mere.
Far arbeidet hele formiddagen. Vi barn visste,
at da skulde vi være stille. Men om eftermid?
dagen gik han sin tur. Han gik mest alene. Og
helst op til der, hvor Michelangelos David
stod. Deroppe paa en trap sat en ældre tigger*
ske. Jeg saa hende engang far tok mig med for
at fortælle mig om Michelangelo og David.
Daglig talte han med hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
