Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 109 -
Borchs og os i et trattoria ved Pantheon, hvor
Mageissen pøblet Borch, fordi han mente, at
Borch ikke forstod ham. Far forsøkte at lægge
sig imellem. Men da gjorde Mageissen rent
bord. Han bad især Borch ryke og reise dit
hen, hvor han passet. Jeg husker godt ordene:
«ned i det Grundtvigske savl og dilettantiske
fløteskum, som en ordentlig kunstner fik kvalme
av». Han bad dem alle sammen i megen ven*
skabelighet om at reise fanden ivold.
«Og du,» sa han til far, skjønt de var Des,
«bilder du dig ind, at jeg er ræd dig, fordi du
kan skrive —»
Saa kom der endnu et par gode norske ord.
Og han satte sin bredskyggede hat paa og gik —
litt usikkert ut. Jeg følte mig ynkelig. Borch
fik det i maven. Men far lo.
Mageissen arbeidet i den tid paa en kjæmpe*
statue av Meleager. Den skulde vi da ut og se
paa. Ole Bull, som var som snarest i Rom, og
far og jeg kom før de andre. En hel del damer
og herrer var ventendes. Da vi var i atelieret,
syntes Bull, at Meleager i høi grad trængte et
fikenblad, hvis damerne skulde se den.
«Og jeg er ikke snerpet,» sa Bull.
Mageissen blev fuldstændig rasende; der skulde
mindre til. Han tok en stok og traf Meleager
saa han nærmest blev til en kvinde — eller la
os si noget mere ubestemmelig, hvad kjønnet
angaar. Utenfor stod der flere, især damer, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
