Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manden, som eide den vognen, tok han huen av,
hilste smilende og sa:
«Ogsaa hesten var litet elskværdig, signora —,»
— Det var karneval i Rom. Masser av menne?
sker gik i masker hele dagen. Allerede tidlig
paa morgenen.
Jeg husker den første dag. Mor saa tilfældig
ut, da skrek hun høit:
«Nei, se Lina.»
Vi styrtet til vinduet. Der stod hun nede paa
pladsen med melken, hun hadde hentet i en
mugge. Og hun stirret aldeles fortvilet op til
os og skrek noget, vi ikke hørte. For omkring
hende i den vildeste runddans hoppet der en
ti, tolv røde djævle og hylte som besatte. Far
maatte barhodet ned paa pladsen. Da tok de
tilbens.
«Det er da fanden, De er saa ræd,» sa far.
«Ja, det er netop fanden, jeg er ræd,» sa Lina.
«Og især, naar der er flere av dem.»
Hende kunde ingen maalbinde.
Jeg selv fik en hvit pierrotdragt med sort halv?
maske. En italiensk policinello. Det er den stadig
komiske figur i deres folkeskuespil. Som endnu
— ialfald dengang — improviserte det meste av,
hvad han sa og gjorde. Han var allerede fra det
sekstende aarhundrede scenens clown i Neapel
og Rom. Jeg var med for at se paa en slik en
berømt policinello. Og far lo av ham, saa alle
maatte se paa ham. Han trak de fleste med ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
