Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 133 -
Engang i de yngre dage i Kristiania hadde
han for Ernst Sars utviklet sit religiøse stand*
punkt.
«Det holder ikke, Bjørnson,» svarte Sars.
Det gjorde et ubehagelig, men ogsaa sterkt
indtryk paa min far, sa mor.
I hendes hjem i Bergen hos hendes onkel og
tante Jahn blev de religiøse spørsmaal neppe be*
rørt. Min mors bedstefar derimot, en gammel tysk
feltskjærer Otto Gotfried Carljahn, en høi
underlig mand, som var flygtet fra Tyskland
under Napoleonskrigene, han var meget religiøs.
Han sa altid:
«Nur beten und lesen; dann kommt alles von
selbst.»
Han hadde forresten en oksehaletamp hæn*
gende, hvis sønnerne Otto, Conrad, Nicolay
ikke lystret. Og han var meget hidsig. Han
hatet Napoleon og kastet parykken, naar han
begyndte at tale om ham, og travet op og ned.
«Gott wird es rächen,» sa han og inviterte
djævelen til at utføre hevnen saa snart som mu*
lig. De kaldte ham i Bergen for «das Jahn».
Det ominiøse navn fik han, fordi han altid satte
artikelen «das» foran de norske ord.
«Das pike muss kommen hit.»
Hans barn maatte si «De» til ham. De maatte
staa, naar han talte til dem, ja staa og spise,
mens han sat ved bordet. Min mor, dengang
en liten pike, hun kunde gjøre med ham, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
