Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 137 -
«Vil De gaa længer med mig? Har De mod
til det?»
Mor forstod ham, saa paa ham og svarte —
ikke uten bevægelse:
«Ja, det har jeg.»
Saa var de forlovet. Det var den sekstende
mai 58.
Far vilde, at det skulde holdes hemmelig, ab*
solut. Men da de kom ned i byen, maatte
de op til en fotograf. Det vilde han. Og var
ikke til at stagge. Til fotografen sa han, straa*
lende:
«Vi er forlovet; men ingen maa vite det.»
Billedet blev tat. Og fotografen fortalte det
til en, som kunde tie. En time efter visste «hele
byen» det. Far selv sa det straks paa det hotel
han bodde til opvartningskonen.
«Jeg gik op og ned i mit rum og sang og lo,
og da hun kom ind og saa paa mig, maatte jeg
si hende grunden —»
Dagen efter, syttende mai, hvor far skulde
holde festtalen, kom opvartningskonen med to
røde roser til «kjæresten». Far gik op der, hvor
mor bodde og gav hende dem.
«Du maa ha dem, saa jeg kan se dig med
dem, mens jeg holder min tale.»
Mor ståk den ene i hans knaphull.
«Det var underlig, du ikke talte om din for*
lovelse fra talerstolen,» sa fars ven, Ivar Bye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
