Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 145 -
far skildrer det. Det overfølsomme — sentimen*
tale — i Bves væsen satte livet sin haarde hæl
paa. Men hjertelaget i ham flk det ikke tram*
pet ned allikevel. Han reddet det trods alle
bitre skuffelser. Han var ikke bare en klok
mand, men ogsaa en munter mand. Da han i
Kristiania kom ind i fars omgang, blev han
straks hans forsyn. Han lot far gi ham sine
indtægter og sa:
«Bare bed mig om penge, du Bjørnson — jeg
skal laane dig av mine, naar dine slipper op.»
Og far syntes, han laante meget mere, end
han gav Bye. Og Bye lot far gaa i den tro.
Bye selv var jo fattig som en lus. Far hadde
ikke greie paa noget av dette. 1 Bergen før de
blev gift — sa mor —, og inden Bye kom, hadde
far alle sine penge i en strømpe, som Gud og
hvermand blandt hans kamerater kunde gaa ned
i og ta, hvad de vilde av. Og paa et stort bord
drev alt mulig av hans eiendele omkring. Det
kaldtes «det røde håv». Der laa ogsaa en liten
eiendommelig naal, far hadde faat til konfirma*
tionen av sine forældre. Den fik mor av ham.
Den første gave. Hun bærer den ofte endnu.
Bye fik orden i alle disse tilstande. De to, far
og han, var som brødre. Da far reiste til Søgne
for at gifte sig, fandt han, at Byes fine bukser
var penere end hans egne; for de hadde silke*
rænder; og dem tok han med, skjønt de var for
korte. Bye var liten og væver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
