Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 146 -
«Men vesten dækker over svelget,» lo han.
Siden blev min far en yderst pertentlig mand
i sin klædedragt. Og hans skrivebord og hans
rum var et mønster paa orden.
Bye gik til og fra, ut og ind og bragte hygge
til huse. Han flk sagt og gjort, hvad han vilde,
uten at støte eller fornærme nogen. Og den
egenskap kunde brukes ved et teater. Han var
garderobeinspektør og ellers alt andet, naar det
gjaldt at klare noget i snarvendingen.
«Du Bye,» sa mor, «han holder saa av dig
den unge skuespiller. Hvorfor negtet du at bli
dus med ham?»
«Jeg liker ham godt, men jeg liker ikke at bli
dus med ham.»
«Du har saaret ham med det svar.»
«Nei, jeg svarte, saa han ikke tok sig nær av det.»
«Hvad sa du da?»
«Jeg lo og sa, han flk vente. Jeg var dus med
Bjørnson, og han tok saa diger en plads for sig
i mit venskap, at jeg ikke kunde overkomme
mere paa en gang for det første. Da lo han
med. Dus er ikke bare et ord. Det betyr for?
pligtelse.»
Gik noget min far imot, var det ikke altid
greit at klare ham. Da han var ung, kunde det
ta farlige former.
«Du Bye, du visste, at Georg Krohn hadde
forlovet sig; men du fraraadet ham at fortælle
mig det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
