Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 154 -
En anden gang vilde han lægge løs imot
en, som angrep ham. Mor satte sig imot det.
Tilfældigvis blev han daarlig og maatte gaa
tilsengs.
«Din sygdom er aabenbarligen,» skrev Kielland.
«Du lider av tilbaketraadt svar. Slikt sætter sig
i tarmene.»
Jeg hørte og forstod, hvad Signalfeiden gjaldt.
Et ændret syn paa det tyske folk. Germa*
nernes samhold. I Danmark især følte de
denne nye kurs som en overrumpling — fra en
utaknemmelig.
«Utaknemmelig?» sa far. «Jeg har aldrig staat
i forhold til det ord.»
Kom der nogen til os, saa blev de tat med
ind i diskussionen om det, som tilfældig var
dagens og tidens tekst. Da var vore stuer ofte
et stormens centrum. Ord og meninger fik brede
vinger. Enkelte forsagte sjæle, som ikke kunde
flyve med, de maatte nok holde sig fast, ellers
blev de hvirvlet rundt. Jeg var nu saa pas
stor, saa jeg tit kom og hørte paa. Det moret
mig meget.
Rudolf Schmidt og Rasmus Nielsen, fars
danske medredaktører av tidsskriftet «For Ide
og Virkelighed» i Kjøbenhavn, som «utstøtte
ham» av redaktionen, fandt det ikke umaken
værd at underrette ham først privat om dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
