Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 173 -
av papir i italienske farver hang ut over og før*
tes av vinden ret ut i luften. Og flaggene fulgte
efter, saa langt de rak. Skrikene oppe paa hus*
takene blandet sig med dem nede fra pladsen.
Ingen arme og ingen hænder var ledige, enten
viftet de eller de hug omkring i luften med hat*
ter og parasoller. Mange klappet.
Eviva. Eviva.
Og der jeg var, saa jeg flere, som graat. Jeg
selv med. Jeg hadde hørt for meget om den
lille manden der oppe til ikke at føie et tak i
strupen, som presset taarene frem nu, da jeg saa
ham. Oppe paa en liten flat vogn med et æsel
foran stod en gammel englænderinde urokkelig,
alvorlig og viftet saavidt med et litet lomme*
tørklæde. Hun var sikkert like saa begeistret
som alle vi andre.
Saa steg han ned i vognen. Midt i denne
trængsel blev hestene spændt fra. Det øket be*
geistringen. Det øket ogsaa forvirringen. For
os saa det ut, som om vognen sank ned i men*
neskehavet. Hestehoder raget op her og der.
Fanestænger, bajonetter. Det blev hvirvlet huh
ter til bulter. Nei, der var vognen allikevel.
Langsomt blev den baaret oppe av bølgerne.
Forsvandt. Kom igjen.
«Viva Italia! Viva Garibaldi!»
Havet sang og jublet tusindstemmig, vuggende.
Det bruste i overstrømmende kraft og bar ham
videre. Nede ved Piazza Barberini holdt vog*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
