Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 177 -
derte de som altid i syden. Det gjorde de ogsaa
i Paris ved Gambettas begravelse. Spontant,
da vognene med hundreder av kranse passerte.
De hyldet ham og dem, som hædret ham. Disse
korte rasende smeld i luften av de tusen hæn*
der mot hinanden, de hug uten sentimentalitet
den kjendsgjerning fast, at han var deres for al
evighet: Tak Gambetta.
jeg husker, at min tar var meget imponert av
Garibaldis politiske holdning. Han forsaget sine
ideer for det heles skyld.
«Han er en glødende republikaner; men han
hjælper kongedømmet for Italiens skyld. Han er
ikke saa forfængelig, at han paa liv og død vil
ha sit navn i spidsen. Havde han nu fra Caprera
sendt brandbuller utover Italien for republikken,
var han blit mere end farlig for kongedømmet.»
Borch mente, at han var en syk og træt mand.
«Nei, bare se paa de øinene; de har baade
vilje og ungdom i sig endnu —»
Far og Borch hadde været oppe i et stort
Garibaldimøte paa Teatro Argentina sammen
med Garibaldi og hans venner og alle frisindede
førere. De var oppe paa scenen, og mængden,
de menige, nede i teatret. Einar og jeg var blandt
dem. Der blev bl. a. git Garibaldi den hat, han
hadde hat paa, da han kjæmpet i et av sine
mange slag. Hans stemme, da han talte, var sonor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
