Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 186 -
hvad de bar paa sig og arkitekturen omkring
dem.
«Gaa væk, Bjørn. Nu kommer de vilde dyr.
Og der — der — ser du de kristne.»
Hans intense fantasi lot os opleve, hvad den*
gang var skedd. Lot os opleve det, saa jeg
blev aldeles gjennemskaket. De hang paa kor*
sene omkring mig. Folket skrek ned til dem.
Keiseren lo og sa noget til en, som stod bak
ham. Borch dirigerte den enkelte og masserne.
Da han i sin tid fik statsunderstøttelse, sa Ibsen
til Marcus Grønvold:
«Det var vei digtergage.»
En lærer var han. Jeg kan tænke mig som
faa. Han underviste gratis i mange aar de ulyk*
kelige paa slaveriet. Borch skulde ha været pro*
fessor i kunsthistorie, mente far. Hans evne til
at henføre sine tilhørere var enestaaende. Det
var ogsaa mit indtryk saa ung jeg var. Hans
hustru Thora Borch lever endnu merkelig gam*
mel i Norge. Hun var en klassisk skjønhet. Og
en sterk personlighet. Sandfærdig til det ube*
hagelige, ikke uten sarkasme, men ogsaa med
forstaaelse og humør. Da Borch døde hjemme,
skuffet og træt ved livet, faldt der ord ved gra*
ven om det savn, han efterlot som menneske, og
at han burde ha levet længe endnu. Da stod
fru Thora op, fortaltes der, rank og hvithaaret
og svarte:
«Nei, det var godt for ham, at han fik dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
