Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 198 -
til Camilla Collett, at nu trodde jeg nok, jeg
hadde opfyldt alle hendes ønsker. Hun kom.
Og jeg førte hende der ud. Huset hadde veranda
til haven, til søen. Sol hele dagen. Men Camilla
blev surere og surere, jo længer vi gik omkring.
Da sa jeg ganske bestyrtet:
«Men Gud, fru Collett, hvad er der iveien
med Dem? Er de ikke glad for dette?»
Hun svarte mig yderst misfornøiet:
«Jeg hadde tænkt mig søiler.»
Fru Heibergs gjengivelse av dette optrin, glitret
av morskap. Hendes uttryk, da hun beskrev
indredningen, værelserne, haven, røbet, at det
steg mot en effekt. Vi saa fru Colletts mine.
De enkle ord flk ved det en forhøiet munterhet.
Saa lænet hun sig bakover i sofaen og lo
efter-paa. Og den latter bar Camilla Collett med
hendes søiler over i det urkomiske.
Siden naar vi i familien var misfornøiet med
et eller andet, sa vi bare:
«Jeg hadde tænkt mig søiler!»
Fru Heiberg laa meget tilsengs i den tid. Min
far kom til hende og sat hos hende. Jeg saa
hende engang strække begge hænder ut mot ham:
«Kjære Bjørnson, tak at De saa ofte besøker
mig, gamle kone.»
Engang, da hun var oppe, og de kom fra
hendes værelse, hvor de ofte sat i timevis og
talte sammen, da lyste hendes øine, og hele hendes
person var rankere end ellers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
