Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XV.
"T"il Neapel. Til endnu mere sol, til endnu
mere fryd. Helt ned til Sorrent skulde vi. Grøn*
vold var med os. Munter og hyggelig som altid.
Alle mennesker var det, syntes jeg. Det var da
ikke mulig at føie det anderledes, naar en selv
var saa glad.
En kort tur paa tredje klasse, og saa stod solen
over havet ved Neapel. Det stille blaa hav. Som
vi stirret. Vi hadde ikke set det paa to aar. Og
som far blev bevæget. Ivrige smaabølger løste
sig ut fra soltaaken og laa der og suget stran*
den med lange striper efter sig. Nye kom til
og blandet sig med dem, som var. De klasket
og sprøitet rundt stenene og langet ut efter
hverandre med hvite skumfingre. Levende væse*
ner, som lekte. Slik saa det ut.
«Hernede er de oftest godlynt som idag,» sa
far. «Av al natur har havet mest at fortælle os,»
la han til.
Vi hang ut gjennem vinduene. Og vi ung*
dommer viftet med hænderne til havet som til
en gammel kjending.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
