Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 222 -
den var original, tør jeg ikke indestaa for. Jeg
syntes, den var glimrende. Jeg nynnet og fandt
en gren og slog takt til. Jeg glemte alting om*
kring mig. Jeg husker saavidt to linjer av tek*
sten jeg laget:
Solen steg i glædens rødme,
Døden laa i fjeldet gjemt!
Disse — betagende ord inspirerte mig. Da
kom far frem i det aapne vindu:
«Staa ikke der og blaas, gut. Jeg mener, fan*
den plager dig!»
Dirigenten tapte sin taktstok, og hans orkester
forstummet. Selv sneg han sig ned til havet.
Jeg følte mig vei saa ydmyget denne gang, som
da jeg efter «Marri Anne» blev hævet op efter
bakdelen og slængt ned i mors dyner.
Fru Heiberg med sine døtre bodde ikke saa
langt borte. Jeg saa dem engang imellem. Fru
Heiberg kom en dag til at tale om sin tro paa
«de smaa hjælpende alfer». Det samme, hun
skriver om i sine erindringer. Hun var bedaa*
rende, mens hun fortalte om dette.
Hun sat nede i græsset langt fra huset hjemme
i Rosenvænget og sydde, og pludselig opdaget
hun, at hun hadde glemt sin saks. Hun ønsket
saa, at den var der. Og se — ikke langt fra
hende stod den pludselig og spriket i græsset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
