Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 225 -
«Hvor har du dem fra?» Vi ungdommer og
Lina stod omkring ham.
Jo, han hadde kjøpt dem av nogen smaa barn
for ingenting næsten.
Sandt og usandt altsaa. Han utviklet sig til
kjøbmand.
Vi aat.
«Dette med de ungerne er løgn,» sa Lina.
«Næsten,» sa Einar. «Men det rager ikke
dig.»
Hvordan det var, saa hadde vi altid appelsiner.
Men mor tok fars paabud meget alvorlig. Og
han flk igjen vite om det.
Der blev holdt en tale til os, mens vi stod
der angergivne, men med hemmelig lyst paa endnu
flere appelsiner.
«For en skam! Og du Bjørn, som er en vok*
sen gut snart, du foregaar med et slikt eksem*
pel. D u fortjente juling fremfor alle de andre -»
Heldigvis kom Gambettas ven og reddet denne
prekære situation fra at ta de frygteligste dimen*
sioner. For hadde far lagt haand paa mig, som
allerede følte mig som kavaler, da hadde jeg
gaat i vandet. Det sa jeg til Lina i stort oprør.
«Ja, det hadde du vei,» svarte hun ganske
tørt, «du kan jo svømme!»
Vor vert forklarte far leende, at vi for en lire
om uken eller for ingenting sikkert kunde faa
æte alle de appelsiner, som laa paa marken. Og
meget mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
