Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 226 -
Dette ærgret Einar at høre; for de smaaguttene
hadde faat «altfor meget» av ham.
Det blev ikke saa morsomt mere med de
appelsinerne, siden vi kunde skaffe os dem paa
den maaten.
Jeg hadde igjen faat mig et nyt sværmeri. Men
hun var bak et gyldent gitter. Under palmer
gik hun — med havet glitrende mellem stam*
merne. Mellem blomster gik hun lysklædt paa
brunstrødde havestier. Og hun hadde en deilig
paafugl efter sig med opslaat vifte. Og hun gik
der hver dag. Og jeg stod der hver dag. Og
hun var vakrere end Vittoria, end Anita. Et
smil fik jeg — da hun blev vant til mig. Hun
rakte mig blomster av og til. Ja, engang fik jeg
hendes haand gjennem gitteret, da jeg stod der
sidste gang og sa farvel.
«Adio, devo partire per sempre.»
«Ah,» sa hun og saa fin og bedaarende ut.
Og da kom hendes haand.
Dette blev til store og mangfoldige ople*
velser for mig i mine drømmerier. Jeg hadde
hende paa terrassen i maaneskin. Paa bølgerne,
som skvulpet der nede. Og jeg gik gjennem
skogen med hende haand i haand. Og altid
var der en duft av liljer og en sødme i min erin*
dring, naar jeg husket hende. Slik som blom*
sterne fyldte luften med aroma, især naar hav*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
