Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen af kvinden en stor forandring med
renais-sancen. Ovenpaa middelalderens ridderlige
kvindetilbedelse fulgte en ligesaa stærk kvindeforagt. Den
traadte allerede frem i Rabelais spot over ægteskabet,
og den gik igjen i tyskernes skolastiske beviser for,
at kvinderne ikke var rigtige mennesker. Enhver,
der kjender Shakespeare, vil ofte have stødt paa
denne kvindeforagt; den har ikke blot afsat sig i
den berømte Hamlet-replik: »Frailty, thy name is
Womanlz\ men den har ogsaa præget hans ideale
kvindetyper, disse blide, sagtmodige kvinder, der,
hvad enten de heder Desdemona, Ofelia eller
Her-mione, dog alle har det tilfælles, at de finder sig i
alt, hvad deres »herrer« gjør, med en englelig
ydmyghed, der forekom daiiden sublim, men paa en
moderne følelse virker næsten oprørende. En
selvstændig kvinde er for Shakespeare ikke andet end
en gjenstridig, som »maa tæmmes«, og i «Taming
of a shrew« har han fremstillet den ufeilbarligste
maade at gjøre hende myg paa.
Her som i saa mange andre tilfælde kan man
føre renaissancens ideer tilbage til oldtiden; de har
sit udgangspunkt i Juvenals sjette satire med dens
kyniske kvindeforagt og dens had. til ægteskabet.
Imidlertid frembragte renaissancen ogsaa en
anden retning, der paa en mere tiltalende maade
reagerede mod middelalderen Istedetfor riddertidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
