Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i3
som lapsene hos os. »Lykkelige Europa!«,
udbryder forfatteren tilslut, «lykkelige Europa, hvor det
svagere kjøn svarer til sit navn, hvor kvinderne
blindt hen adlyder sine mænds befalinger, saa at de
snarere synes at være maskiner eller automater end
med fri vilje begavede skabninger 1«
Imidlertid er det ikke blot under satirens maske
at Holberg »moraliserer« over kvindernes stilling.
I sine »Heltehistorier« har han nærmere begrundet
og præciseret sin opfatning. Forberedelsen til
Zeno-bias og Katharina den førstes historie i denne bog
er en liden Stuart Millsk afhandling om kvindernes
undertrykkelse. Hans udgangspunkt er det samme
som Mills, idet han hævder de to kjøns naturlige
lighed, og mener, at den forskjel, som findes,
udelukkende er resultat af en unaturlig udvikling. I
denne henseende er han en ligesaa abstrakt
the-oretiker som sin engelske efterfølger. I en anden
henseende er han endnu mere abstrakt, idet han
synes at mene, at kvinder vil kunne udføre et
hvil-ketsomhelst arbeide ligesaa godt som mænd, medens
jo Mill overlader det til den fri konkurrance at
regulere, hvad hvert kjøn er bedst skikket til. Paa
et punkt staar han imidlertid tilbage baade for Mill
og andre moderne forfægtere af kvindernes
ligeberettigelse. Han opfatter nemlig mændenes
overherredømme som en erhvervet rettighed; tiltrods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
