Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3»
nu rolig som en Harpe, hvis Strenge alle ere brustne«,
skriver han, »og min Fornuft kan oversee min
Stilling og den mørke, uafvendelige Retning, min Skjæbne
maa tage og har taget; men jeg har Øieblikke, da
jeg ikke kan dette, da alle Gjenstande, alle Ideer
krydse hinanden paa engang, og alt svæver for mig
som i en Taage: jeg har Øieblikke, da jeg ikke kan
vurdere mine Skridt og jeg ikke ved, om det er
sandt eller blot en Drøm, hvad der vist, vist er
hændts: jeg er da aldeles sløv og ligegyldig — der
lægger sig en kold Kimfrost om Hiertet, som, naar
Bevidstheden vender tilbage, smelter i Graad og en
unævnelig Følelse af Sorg og Vemod«.
Snart beder han om tilgivelse, snart takker han
en af Stellas søstre, fordi hun viste ham deltagelse,
da hans hoved brændte og han neppe var sig
selv-mægtig, og snart strømmer han over i bønner til
Stella om ikke at hade ham, ikke at foragte ham ;
i det ene øieblik dvæler han ved sin kjærlighed og
de planer, han har havt, i det næste ved sin
fortvivlelse; saa taler han om sin karakter, og med et
stænk af bebreidelse i tonen udvikler han, at Stella
maa have hørt meget ondt om ham, siden hun har
behandlet ham saaledes, og at han i grunden havde
fortjent en bedre skjæbne — men saa bryder han pludselig
af og ender med at velsigne Stella og gjentage sine
bønner om, at hun ikke maa være vred, ikke hade ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
