Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
fra et bestemt synspunkt vil frembyde sig for
betragtningen. Uen skildring, der aabner »Mogens ;,
er et eneste stort eksempel paa denne
fremgangsmaade. Det er omgivelserne af en gammel eg, der
skildres; paa den ene side er der hasselkrat og bag
dette skov, paa den anden aaben udsigt. Istedetfor
at skildre dette om hinanden, uden at fastholde et
bestemt synspunkt, stiller Jacobsen sin læser paa
bestemte punkter i nærheden af egen og lader ham
først se i den ene retning, derpaa i den anden.
Først stiller han os ligeoverfor egen, saa lader han
øiet gaa fra den til det frodige krat af hassel »med
mørkt glansløst løv, som var saa tæt, at man hverken
saa stammer eller grene«. Men op over hasselkrattet
stiger to træer, øiet følger dem opad, det er »to
ranke glade ahorntræer med lystig takkede blade,
røde stilke og langt dingeldangel af grønne
frugtklaser«. »Bag ahornene blev det skov — en grøn,
jevnt afrundet skraaning, hvor fugle kotn ud og gik
ind som ellefolk af en græshøi«! — »Alt dette
kunde man se, naar man kom ad markstien der
udenfor gjærdet«. Saa forandres standpunktet og
synsretningen: »Laa man derimod i skyggen af
egen, med ryggen mod stammen, og saa den anden
vei — og det var der en, der gjorde — saa saa
man først sine egne ben, saa en liden plet med
kort, kraftigt græs, dernæst en stor klynge mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
