Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
af de to solnedgange ved Salzach eller af
flagelian-ternes ankomst og bortdragen under pesten i
Bergamo, vil man let faa øie paa, i hvor høi grad
dette princip bidrager til at gjøre Jaeobsens
fremstilling levende og anskuelig.
Som man ser, skrev Jacobsen for øiet, og
synsindtrykkene indtager i det hele taget en dominerende
stilling i hans skildringer. I sine senere arbeider
beskjæftigede han sig vistnok meget med
lydindtryk og tildels ogsaa — efter Zolas eksempel —
med lugtefornemmelser; men øiet var og blev dog
hans altbeherskende organ. Ikke paa samme maade
som hos Bjørnson, hvor synet ligesom erstatter de
andre sanser, saaledes, at han f. eks. fremstiller
toner, som var de synsfornemmelser1) Nei, det
er nærmest som hos maleren, hvor synet ligesom
trænger de andre sanser tilside. Mogens og
muld-varpeskudet er et krast, men oplysende eksempel.
Intet menneske, der har sine fem sanser i orden,
vilde opfatte tordenbygens begyndelse ene og alene
gjennem øiet; synet af de mørke pletter paa den
lysegraa muld vilde blande sig i bevidstheden med
lyden af de første store draabers tunge fald paa
’) F. eks. : »Bassen rullede sort henover«. (Foredrag om
det sikstinske kapel). Den høiskotske vise »fulgte som
en tungsindt fugl fra den ene under sneen ludende furu
til den andre« (Magnhild) o. s. v.
6 H. Jæger : Feuilletoner og skitser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
