Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
timer, var bare et vidnesbyrd om hans afmagt.
Hvor mat, stivt og fattigt var ikke det, han havde
gjort! Og dog havde han gjort sit bedste.
Men han kunde ikke!
Han gav sig mismodig til at skrabe sin palet.
Nu forstod han, hvad det var for et frimureri, som
bandt de unge sammen. Det var naturen, og den
stod han fremmed og magtesløs ligeoverfor. De
unge havde ret; han var gaat tilbage.
Skulde han arbeide sig op igjen, skridt for
skridt erobre tilbage, hvad han havde tabt? Det
vilde kræve aar af anstrængt arbeide; han havde
ikke kraft til det.
Nei, han var færdig som kunstner. —
Det bankede paa døren. Han skyndte sig at
gjemme lærredet paa staffeliet bag nogle andre
lærreder borte ved ovnen. Saa trak han staffeliet
bort paa deu vanlige plads, satte et af sine vanlige
billeder, som han igaar havde holdt paa med, op
paa det og sagde: »Kom ind!«
Det var en af hans kolleger, en gammel
snakkesalig professor i æsthetik. Han skulde straks bort
og se, hvad han holdt paa med, og med bred svada
begyndte han saa at demonstrere, at et billede som
dette, det var sand kunst, medens alt dette moderne
kram, som de havde været nødt til at se paa i
formiddag, bare var ukunstneriske udskeielser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
