Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Professor Feilberg lod ham tale. Hvor dumt
det i grunden hørtes alt, hvad han sagde! Og dog
var det de principer, han selv havde hyldet; de var
bare en smule karrikerede.
Skulde han modsige ham? Skulde han fortælle
ham, at de havde uret og de unge ret, at alle deres
theorier havde et intetsigende rutinearbeide til
konsekvens, og at han selv var bleven et offer for dem?
Nei, han var altfor træt og medtaget til at
indlade sig paa en diskussion, og desuden vilde det jo
være det samme som at slaa sig selv ihjel.
Han lagde paletten bort og begyndte at gnide
ud sine pensler. Og langt om længe sagde han
de ord :
»Ja, jeg er saa fuldstændig enig med Dem —
men vi bor dog ikke være altfor strænge i vor dom.
Husk, det er unge mennesker. De bliver nok
anderledes med aarene«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
