Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Nu var hans lykke gjort, mente han; thi nu
var han kommen paa sin rette hylde. »Ser du«,
sagde han, engang jeg traf ham, »vor familie har
havt mynt for et par generationer siden, og de
forstod at bruge den paa en raffineret maade, saa der
ikke blev noget igjen til os stakkars efterkommere.
Deraf kommer det, at jeg har en saa udviklet sans
for alt, som er luxuriøst; det er et slags hjemve,
som ligger i blodet«.
Ud paa vaarparten kom han en dag op til
mig for at sige mig farvel; han skulde nemlig om
et par dage fslge konsul B—s ud paa deres
landsted, hvor han var indbudt- til at tilbringe
sommeren.
Jeg lod nogle ord falde om, at det maatte være
pinligt at leve saa længe paa fremmede folk; men
han blev ikke svar skyldig. Hvor mange digtere
havde ikke gjort det? Havde ikke Horats havt sin
Mæcenas, havde ikke troubadourerne spist riddernes
brød, og havde ikke store genier som Klopstock og
Wergeland været hofpensionister? For almindelige
mennesker vilde sligt være pinligt; men med
digteren var det en anden sag, og saa kom han med
det gamle romantiske sludder om digteren som den,
der har privilegium paa at være hævet over det
almindelige spidsborgerlige hæderlighedsbegreb.
Digteren vilde gaa tilgrunde, hvis han skulde staa alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
