Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
on dyb medlidenhed med de stakkels monomaner,
der er bleven grebne af ulykkelig kjærlighed til
literaturen.
For en tre-fire aar siden kom der en dag en
mand ind i mit arbeidsværelse og bad om at maatte
faa tale med mig i et meget alvorligt anliggende.
Det saa ud til at være en mand paa 36 aar;
han syntes meget forlegen, var adskillig keitet i
sine bevægelser, og trods et frodigt helskjæg gjorde
hans ydre et temmelig »jomfrunalsk« indtryk.
Han overrakte mig et kort fra en af vore
forfattere, der bad mig tage mig af hans uddannelse
i norsk. »Manden har sagt mig, at han har god
raad, saa han kan betale for sig,« stod der blandt
andet paa kortet.
leg begyndte at læse med ham; han stod
meget tilbage; men da han ikke havde andet at
bestille end at læse norsk og tilmed var flittig fra
morgen til aften, gjorde han raske fremskridt. Vi
skrev stil, læste literaturhistorie, og paa hans
udtrykkelige forlangende begyndte vi endog at gjennemgaa
en smule poetik.
Saa kom han en skjøn dag halende med et
stort manuskript og spurgte, om jeg ikke vilde
gjennemgaa det for ham. Jeg gjennemgik det og
meddelte ham min ikke synderlig gunstige mening
i saa skaansomme udtryk som muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
