Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Han fortæller, at han forgjæves har henvendt
sig til det kgl theater i Kjøbenhavn, og at han
nu har forsøgt sig hos en af direktørerne for
sekund-theatrene dernede uden at have synderligt haab
om et gunstigt udfald. Hjem til Norge kan han
ikke komme: i Kjøbenhavn ser han ingen udsigt
til at klare sig. Han er lige paa nippet til at
opgive det hele af sult og fortvivlelse.
»Værtinden plager mig stadig, om jeg ikke har
faaet remisse.« — »Jeg lever af nogle tørre
rundstykker til frokost —- der, hvor ieg har pleiet spise
til aftens, tor jeg ikke spise mere, for jeg har betalt.«
Middag nævner han ikke; det synes at væte en luxus,
som han for længe siden fuldstændig har opgivet.
Det c r umuligt at klare mig uden en smule hjælp
— og det er jo ikke meget, jeg har tigget om —
andre faar jo al mulig understøttelse op i næverne
— hvad har jeg da gjort, at jeg er saa meget
værre end andrer« Nu maa han have hjælp, hvis
han skal faa gjort noget, inden han er »helt færdig«.
Det hele er saa simpelt og troværdigt, som
kun den virkelige nod kan være det; han synes at
stirre den strenge virkelighed lige ind i ciinene.
Og dog synes det ikke et øieblik at falde ham
ind at opgive skriveriet og slaa ind paa noget
fornuftigere.
Inderst inde i hans sjæl glimter endnu et haab
’2 — H. Jæger: Feuilletoner og skitser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
