Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ALMINDELIG INDLEDNING
ligger i den norsk-islandske Litteratur, maa vi for
det første vel erindre, at Danmark og Sverrig
næppe i eet og alt have haft samme Tro, selv om
der er Overensstemmelse i det væsentlige. Det
fremgaar blandt andet af de Gudesagn, som Saxo
har fremstillet for os i de første Bøger af sin
latinske Danmarkshistorie, at flere Punkter af
Gudelæren fortaltes anderledes hernede end paa Island,
og at vi havde Sagn, hvortil Island ikke havde
noget tilsvarende, og omvendt. Men dernæst er
der, især af den norske Sprogforsker Bugge, blevet
fremført den Paastand, at mangt og meget i den
mytologiske Digtning gennem Berøring med
Kelterne og andre under Vikingetogene er blevet stærkt
paavirket af Kristendommen, ja selv af jødiske og
græsk-romerske Forestillinger. Mod denne
Opfattelse er der dog rejst mange og betydelige
Indvendinger; men ingen kan nægte, at Kristendommen
kan og maa have haft i hvert Fald nogen
Indflydelse paa den nordiske Mytologis senere
Udvikling. Endelig kan det ikke stærkt nok fremhæves,
at de fleste af de Myter og Heltesagn, som i det
følgende genfortælles, ikke maa opfattes som
direkte Vidnesbyrd om Fædrenes Tro, men
sædvanlig kun ere en digterisk opfattet og omformet
Skildring, hvis Stof ganske vist er hentet fra
Folketroen.
Bugges
Opfattelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
