Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
DEN ALMINDELIGE FOLKETRO
havde sovet lidt, raabte han, at en Mare traadte ham.
Kongens Mænd ilede til for at hjælpe: men tog de
fat i Hovedet, traadte Maren Benene, saa de vare
lige ved at brække, og for de ned til Benene, var
hun straks paa Færde oppe ved Hovedet, hvorfor
Kongen ogsaa blev pint ihjel.
3. Det er en bekendt Sag, hvilken Rolle
Drømme spille i Folkebevidstheden. I vore Fædres
Digtning varsles enhver større Begivenhed af
Drømme, hvorigennem Skæbnen paa en Maade
aabenbares for Menneskene. Balder havde onde
Drømme før sin skæbnesvangre Død, og i de
islandske Sagaer og i vore danske Folkeviser møde
vi Drømme hvert Øjeblik. Sjælen kan allerede i
ens levende Live forlade Legemet og vandre viden
om, som man oplever det i Drømme. En saadan
Sjæl kaldes i det gamle Sprog hugr (Hu); den
antog de forskelligste Dyreskikkelser, oftest som
Bjørn, Ulv eller Ørn. En Mand drømte, at han
gik ud fra sit Udhus, og da saa han nogle Ulve
komme løbende sydfra ind paa Marken; der var
18 ialt, og en Hunræv løb i Spidsen for dem.
Da han blev vækket, vidste han straks, at det var
manna hugir (Mænds Sjæle), som varslede
forestaaende Kamp. Den hellige Biskop Jons «Hu»
var ofte sysselsat med, hvad der hørte Gudstjenesten
til, baade før Bispen faldt i Søvn, og inden han
vaagnede. — Af samme Sprogrod som Ordet
[-Drømme.-]
{+Drøm-
me.+}
Menneskets
lUuil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
