Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
DEN ALMINDELIGE FOLKETRO
men den oprindelige Tro var vel, at de for i
Bjørneeller Ulvehamme.
5. Men især de dødes Sjæle «gaa igen».
Det vrimler i den ældre nordiske Litteratur med
Vidnesbyrd om Troen paa Gengangere. Oftest
vende de tilbage til den Bolig, de havde i levende
Live, eller de færdes med Forkærlighed i
Nærheden af deres Begravelsesplads. Tit forvolde
Draugerne kun ondt, naar de gaa igen, og de
efterlevende maa bestaa farlige Kampe med dem,
indtil de bleve forsvarligt «dyssede» o: nedlagte i
en Høj af opkastede Sten.
Den berømte islandske Høvding Olaf Paa paa
Hjardarholt havde mange Tjenestefolk. En Dag kom
den Mand, som vogtede det golde Hornkvæg, og
bad sig fritaget for dette Arbejde, da han hellere vilde
udføre noget andet. Olaf mente, at han skulde udføre
den Gerning, han var sat til; men Manden vilde saa
hellere søge sig en anden Plads. Olaf gik da med
ham om Aftenen hen til Kostalden, der laa langt
borte fra Gaarden, for at undersøge, hvad der kunde
være i Vejen. Karlen fik Ordre til at binde Kreaturerne
fast, efterhaanden som Olaf drev dem ind. Han gik
nu ind ad Døren, men røg i det samme tilbage i sin
Husbondes Arme, inden denne kunde se sig for. Olaf
spørger da, hvorfor han bærer sig saa akavet ad.
Han svarer: «Hrap staar i Fjøsdøren og famler efter
mig; men jeg har faaet nok af at tage Livtag med
ham.» Hrap var en ondsindet islandsk Bonde, som
efter eget Ønske var bleven begravet staaende under
[-Gengangere-]
{+Gen-
gangere+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
