- Project Runeberg -  Nordisk Mytologi i kortfattet populær Fremstilling /
63

(1898) [MARC] Author: Karl Andreas Mortensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GENGANGERE

63

Døren til et af sine Huse «for bedre at kunne overse
sit Eje», og som siden havde plaget hele Omegnen
ved at gaa igen og spøge. Olaf gaar nu ind i Døren
og støder efter Hrap med sit Spyd; Spidsen knækker
imidlertid af, og Genfærdet forsvinder ned i Jorden.
Den næste Morgen drog Olaf hen til det Sted, hvor
Hrap var bleven «dysset», og lod ham grave op. Han
var endnu ikke raadnet, og Olaf fandt ogsaa sin
Spydspids hos Liget. Dette blev nu brændt og Asken
kastet i Havet. Først da fik Folk i Herredet Ro.

Undertiden var det Interessen for de
efterlevende, som drev Gengangeren tilbage til Jorden.
Han vender tilbage for at sone en Brøde eller af
Længsel efter at gense sine kære. Senere vil der
blive fortalt om Helge Hundingsbane, som i
Gravhøjen modtager Besøg af sin elskede Sigrun
(Folkevisen om Aage og Else, Lenore). Herhen høre
ogsaa de vidt udbredte Folkesagn om den vilde
Jagt, fredløse Aander, der i uhyggelige Skikkelser,
paa hovedløse Heste og med deres egne Hoveder
under Armen ved Nattetider jage gennem Luften.
Fra Danmark kende vi Abels Jagt ved Slien,
Valdemars ved Gurre, Nordmændene tale om
Asgaardsreien.

6. Af Sjæletroen udvikler sig ganske naturlig
den Opfattelse, at de dødes Sjæle ogsaa kunne
kaldes tilbage til Jorden mod deres Vilje og efter
Menneskenes Ønsker. Man kan «mane» dem frem,
naar man kender de rette Tryllemidler dertil. I

Gengangere
i
Folkesagnene.

Døde
manes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:18:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mknordmyt/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free