Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
HOVEDGUDER OG GUDESAGN
i det S. 55 anførte Vers. Véurr (beslægtet med
Ordene at vie og Ve-Helligdom) betyder Skærmer
og Indvier, og Midgaard er jo Menneskenes Land.
Andre Digte kalde ham Menneskehedens Ven
eller Slægternes Forsvarer, og en lignende
Stilling indtager han jo blandt Guderne, der stadig
søge Beskyttelse ved hans Kraft, selv om Odin
eller Frøj ere til Stede. Derfor hedder han
«Asa-bragr», den ypperste af Åser. Tor er Indvieren
og Skærmeren af hele Menneskelivet; derved bliver
han ikke blot det enkelte Menneskes, men ogsaa
Hjemmets og Statens beskyttende Guddom. Han
er den store Kulturgud med de stærkeste og
vældigste Kræfter til sin Raadighed, Lynet —
Hammeren, Tordenkilen —, som knuser og splintrer,
hvad der yder Modstand (den øde Natur i
Jætteskikkelser), men ogsaa har den frugtbringende
Regn i Følge.
3. Man forestillede sig oftest Tor som en
kraftig, midaldrende Mand, sjældnere som en
Yngling, men i begge Tilfælde har han luerødt Skæg.
Han er forfærdelig stærk; hans luende Blik er nok
til at forfærde enhver, og han er frygtelig i sin
Vrede, men under almindelige Forhold er han
naadig og mild. Naar han paa sin med Bukke
forspændte Kærre farer hen over Himlen, staar
denne i Flammer, og Bjergene skælve eller briste
Tors [-Udseende-]
{+Ud-
seende+}
og
Færd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
