Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
HOVEDGUDER OG GUDESAGN
[-Tors-troen-]
{+Tors-
troen+}
holder
sig
længe.
11. Da den voldsomme Præst Tangbrand
prædikede Kristendommen paa Island, kom han
engang i Samtale med en hedensk Kvinde, som
sagde til ham: «Har du hørt det, at Tor bød
Kristus ud paa Holmgang; men Kristus turde ikke
slaas med Tor». Denne Fortælling er betegnende
for vore Fædres første Syn paa den
nye Lære; det viste sig virkelig
ogsaa, at de gamle Forestillinger
bevaredes hos Folket længe efter
Kristendommens Indførelse.
Navnlig var det vanskeligt at udrydde
Troen paa Tors og hans Hammers
beskyttende og indviende
Betydning. Hammertegnet og Korstegnet
forveksledes, ja anbragtes endog
Side om Side som hellige Symboler
i kristne Kirker (Fig. 20). I Norge
overførte Almuen mærkeligt nok
ikke faa af Tors Egenskaber paa —
Hellig Olaf. Fra den norske Bondes Kong Olaf
med det luerøde Skæg og Øksen i Haanden,
Troldmænds bitre Fjende, til den rødskæggede
Tordengud med Hammeren, som knuser Jætters
og Bjærgrisers Hovedskal, er Springet ikke nær
saa stort, som man i første Øjeblik skulde tro.
Men for de kristne Præster stod Tor — og Odin —
Fig. 20. Torsbittede ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
