Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOLUND SMED 159
tog ogsaa venlig imod hende og lovede at
istandsætte Ringen; men efter at han havde bragt hende
til Sæde og bedøvet hende med stærke Drikke,
krænkede han Kongedatteren for at sætte Kronen
paa sin frygtelige Hævn. Samtidig kom hans
Kunst til at staa sin Prøve; han havde nemlig
dannet sig en Fjederham for at flygte bort fra
Holmen:
Leende Volund i Luft sig hæved,
Bodvilde grædende gik fra Øen.
Digtets Slutning er ufuldstændig og uklar.
Volunds Gaver volde Uro i Kongens Gaard.
Hverken Konge eller Dronning kunne sove; de
rystes i Feber og mistro hinanden. Det synes da,
som om Volund er fløjet hen til Borgen og med
Haansord har skildret, hvad Sorg han har voldt.
Nidud svarer:
Du mæled ej Ord, mig mer kunde saare,
jeg vilde ej, Volund, mig værre hævne.
Høj nok er ingen fra Hest dig at tage
eller i Stand til ned dig at skyde,
der, hvor du svæver oppe ved Sky . . .
Leende Volund i Luft sig hæved,
Nidud uglad da efter sad.
Sangen ender saa med, at Nidud lader
Datteren kalde, og hun bekræfter, hvad der er sket. —
Fra andre Kilder vide vi, at Volunds og Bodvildes
Mortensen: Mytologi. 1°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
