Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
Bjørnson har en gang sagt al det al stelle med
retskrivning er ei pusleri med u n i l o r 111 s spørsmål.
Og i en viss forstand er det sandt. Det vilde være
tåpelighet al negte al sproget er noget langt større og
vigtigere end skrivemåten — likesom manden er
noget meget mer end uniformen. «Den herlighed vi
har i sproget» — sier en dansk konservativ sprogmand1 —
«er så stor, al de ortografiske pinagtigheder er for intet
at regne mod den». Når bare sproget selv ikke tar
skade, er det for så vidt «noget uvæsentligt, hvorledes
der ortograferes».
Og dog strides der jo 0111 retskrivningen. Strides
i snart sagl alle lande, lil alle tider; strides med en
hete, en hadskhet, en ufordragelighet, som 0111 det var
en troskamp det gjaldt.
Vi vet det alle. Vi har set det gang på gang i
vort eget land. Selv de al’ os som ikke trykkes av
åren’es vegt, også vi mindes kamplarmen i anledning
av retskrivningsmøtet i Stockholm og Ibsens og
Bjørnsons nye ortografier. Og våbenbraket ■— ikke bare om
Knud Knudsens skrivebruk, men tilmed 0111 verbernes
1 — Moi’: Udskrivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
