Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
længer på at skrive substantivet «mand» uten </, eller
pronomenet «man» med d — endda både ord og lyd
er de samme. For man skriver ikke længer ordene
efter lyden, man skriver dem efter svnsbilleder, efter
mønstre. Man skriver ikke længer væsentlig lydskrift,
man skriver mer og mer ordskrift — skjønt med
lydtegn.
Og det er det vi kalder retskrivningui.
Navnet er — i parentes sagt — ikke videre heldig.
For «retskrivning» betegner slet ikke den skrivebruk
som er den rette; det betegner i det høieste en som
har været rigtig — den gang da skriftbilledet
nogenlunde svarte til lydbilledet.
Men rigtig eller urigtig — i sit væsen
repræsenterer det man kalder retskrivning, en stor mekanisk
lettelse av skriveprosessen.
III.
Og dog — bare fordele er der ikke ved en skrive-"
bruk som slik emansiperer sig fra lyden og knytter
taleordets betydning direkte til skriftbilledet.
Skyggesiderne er store nok.
Ti denne sammenknytning av skriftbillede og
betydning er så fast, og sker så ureflektert, al vi i de
Heste tilfælde ikke en gang tænker på om de lvd
bokslavene repræsenterer, også er de samme lyd vi uttaler
ordet med; ikke gjør os rede lbr at det skrevne ord,
opløst i sine bokstavlyd, danner et andet lydbillede
end det talte ord. Ta l’, eks. ordet jeg. Vi kan
skrive det hundred ganger om dagen, uten al det trænger
til vor bevissthet al vi i k k e skriver lydbilledet ja-i,
men jeg. Og paa samme måte ikke an, men af; ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
